Karmalærens problem

”For det første har jeg «funnet bevis» for at generalsekretæren i Antroposofisk Selskap, Conrad Englert, var antisemitt. Leserne kan dømme selv. I et foredrag holdt i Oslo på midten av 1930-tallet, hevdet Englert at nazistenes rasetenkning var inspirert av jødedommens lære om «det rene blod». Konklusjonen var logisk: «Jødenes skjebne er fremkalt av dem selv.» I 1943 foredlet landets mest kjente antroposof, Alf Larsen, denne tanken da han hevdet at nazismen var jødedommens hittil fremste frembringelse.”

”Her håper jeg Waage skriver mot bedre vitende. Konsekvensen av å bruke begrepet «antirasisme» på så originalt vis — i betydningen av at man er imot «jødenes» påståtte rasebegrep — er selvsagt at jødene, inkludert alle dem som ble rammet av Holocaust, per definisjon er «rasister». Det er altså også derfor de har seg selv å skylde. Englerts utsagn kan også imøtegås på et annet plan.”

subst. m entall antisemittisme [ˈɑntɪsəmɪtɪsmə] ideologi som søker å fremme hat mot jøder, jødehat

subst. m antisemitt [ˈɑntɪsəmɪt] () person som er tilhenger av antisemittisme, jødehater

adj. antisemittisk [ˈɑntɪsəmɪtɪsk] ( a2) som tilhører el. er typisk for antisemittisme

Skjebnen

”Med Hensyn til Jødernes Forfølgelse, da er denne meget mindre et Resultat af dette Folks Korsfæstelse af Verdensgenløseren Jesus af Nazaret end et Resultat af dets standhaftige Vedholdenhed ved deres endnu ikke udlevede Religion eller dets for Vestens Folk forældede Traditioner.

Havde Flertallet indenfor det jødiske Folk været modtagelige for Kristendommen, saaledes som den udgik fra Verdensgenløserens Person, og helt havde kunnet akceptere denne i sin Renkultur, kan det ikke nægtes, at Jøderne vilde være blevet overordentlig mange Lidelser kvit og i Dag have været det førende Folk i Verden paa Livets højeste religiøse Omraade. De særlige Omstændigheder, der bevirkede, at – ikke Jøderne, men "Hedningerne" blev Kristendommens Modtagere, kan jeg ikke komme ind paa her, men blot nævne, at Jødernes Lidelses- eller Trængselstid skyldes et særligt uligevægtigt Forhold mellem deres Intelligens og Følelse, og at dette Forhold netop bliver afhjulpet gennem Lidelserne. Jødernes Lidelseshistorie vil saaledes være forbi, alt eftersom den faar affødt den naturlige Balance mellem Intelligens og Følelse i det nævnte Folks Bevidsthedspsyke.

Men lad mig med det samme udtrykke, at det ikke er Udtryk for nogen større Kristendom at forfølge Jøderne. Det udviklede Menneske indenfor Kristendommen kan kun ligesom Kristus selv se bort fra Korsfæstelsen og i Taknemlighed erindre sig dette Folks Historie, der blev det udløsende Moment for den kosmiske Straale, gennem hvilken alle Jordens Slægter nu skal velsignes.”

” "Jøderne" var som bekendt "Guds udvalgte folk", dog ikke således at forstå, at Guddommen har særlige "kæledægger" eller "favoritter" blandt nationer og enkelte individer. Overfor Guddommen er jo alle lige. Men Guddommen må vejlede, undervise, udvikle og føre de levende væsener fremad i kredsløbet, såvel opad imod lyset, som nedad imod mørket. Og denne førelse kan selv en guddom ikke foretage i kraft af - ingenting, men udelukkende kun i kraft af "levende væsener". Som vi her i "Livets Bog" har set, er alle levende væsener jo Guddommens redskaber. Og det "jødiske folk" er kun "Guds udvalgte" på den måde, at det er blevet det folk, i hvilket "alle jordens slægter skulle velsignes". Dette vil igen sige, at det er et folk, der er foran i spiralen eller udviklingens kredsløb. Derved er det blevet et folk, hvis skæbne de efterfølgende nationer eller folk kan se tilbage på. Dets skæbne er således lagt blot for hele den øvrige verden. Da dette folk altså er foran denne øvrige verden, vil denne igennem nævnte folks historie være i stand til at følge hele dets skæbnedannelse eller udvikling. Den øvrige verdens folk kan på dette folks skæbne se, hvorledes det går, når man i alt for høj en grad misforstår sin identitet som "Guds udvalgte folk" og tror, at denne "udvælgelse" består i, at man er kaldet til at være et "herrefolk", hvilket altså i virkeligheden vil sige, at man er kaldet til at "byde og befale" over alle andre folk i verden, og at disse således kun skal være ens "lydige tjenere". Det vil med andre ord igen sige, at man ligger under for den forfærdelige overtro, at verdenssamfundet eller en hel klodes menneskehed skal være et undertrykt slavefolk med undtagelse af den enkelte lille nation, der udelukkende, altså i kraft af "Guddommens yndest", skal være disse slavefolks besiddere eller suveræne herrer og undertrykkere. Hele den væsentlige del af en hel klodes menneskehed skulle således kun være legetøj og objekter for denne "herrenations" forgodtbefindende, dens ufuldkommenhed, dens perversiteter, umoralske lyster og begær. Tror man en sådan tilstand kan være den "velsignelse", Guddommen har tiltænkt "alle jordens slægter" igennem "Abrahams sæd"? ”

”Det er altså blevet undertrykt og nedværdiget af netop de folk, som det mente, det i kraft af dets tro på selv at være "Guds udvalgte folk", stod højt hævet over og havde ret til at byde og befale over, hvilket her i dette tilfælde nærmest vil sige: forretningsmæssigt at udplyndre. På alle måder har livet vist dette folk, at det ikke på nogen som helst måde var et "herrefolk", ikke var et folk, der af Guddommen var sat til at byde og befale over alle andre eller havde ret til at misbruge disse andre medvæsener på kloden som trælle, som objekter for dets åbenlyse eller camouflerede udplyndring og begær efter materielle værdier, jordisk gods og guld.”