Verdidebatt

Karmalærens problem

Dette er en kommentar. Den gir uttrykk for skribentens analyser og meninger.
Biografien om Jens Bjørneboe har utløst diskusjoner rundt Jens Bjørneboes forhold til antroposofien. Jeg har ikke selv lest den og jeg er heller ingen autoritet på antroposofien. Jeg kan derfor, på det nåværende tidspunkt, ikke ta noen direkte stilling til om antisemittismen var utbredt i antroposofien, men jeg kan se at det kan ha blitt tolket slik. Min umiddelbare konklusjon er at for å forstå problemstillingene rundt den påståtte antisemittismen i antroposofien, må man forstå karmalæren.
Peter Normann Wage er en av dem som har kritisert Tore Rems biografi. Tore Rem skriver i et motinnlegg i dagbladet.no følgende:

”For det første har jeg «funnet bevis» for at generalsekretæren i Antroposofisk Selskap, Conrad Englert, var antisemitt. Leserne kan dømme selv. I et foredrag holdt i Oslo på midten av 1930-tallet, hevdet Englert at nazistenes rasetenkning var inspirert av jødedommens lære om «det rene blod». Konklusjonen var logisk: «Jødenes skjebne er fremkalt av dem selv.» I 1943 foredlet landets mest kjente antroposof, Alf Larsen, denne tanken da han hevdet at nazismen var jødedommens hittil fremste frembringelse.”

Tore Rem fortsetter:

”Her håper jeg Waage skriver mot bedre vitende. Konsekvensen av å bruke begrepet «antirasisme» på så originalt vis — i betydningen av at man er imot «jødenes» påståtte rasebegrep — er selvsagt at jødene, inkludert alle dem som ble rammet av Holocaust, per definisjon er «rasister». Det er altså også derfor de har seg selv å skylde. Englerts utsagn kan også imøtegås på et annet plan.”

Antisemittisme er kraftig debatert for tiden også på dette forumet og i følge thefreeonlinedictionary går definisjonen på antisemittisme som følger:

subst. m entall antisemittisme [ˈɑntɪsəmɪtɪsmə] ideologi som søker å fremme hat mot jøder, jødehat

subst. m antisemitt [ˈɑntɪsəmɪt] () person som er tilhenger av antisemittisme, jødehater

adj. antisemittisk [ˈɑntɪsəmɪtɪsk] ( a2) som tilhører el. er typisk for antisemittisme

Spørsmålet blir jo da om Conrad Englert eller Alf Larsen i sin tid ønsket å fremme hat mot jødene eller om han kun ønsket, uten forøvrig å bebreide jødene sin situasjon, å forklare jødenes generelle ”karmiske” situasjon.

Skjebnen

Mange mennesker i dag konkluderer med og finner tilfredstillelse i at vår skjebne er tilfeldig. Det er lettere fra dette perspektivet å fraskrive seg ansvar: ”Det er ikke min skyld, men tilfeldighetenes spill.” Det er også mye usikkerhet knyttet til forestillingen om at vi skaper vår egen skjebne. Når vi samtidig er vitne til at det i kjølvannet av samme forestilling ofte følger bebreidelser overfor de som skulle være i en elendig skjebnesituasjon så blir det enklere å avvise det hele. Jeg har selv opplevd at et nært familiemedlem, da hun fikk vite at jeg trodde på en ”karmalære” utbrøt: Men, hva tenker du om meg? Som om det skulle være en automatikk i at jeg i min forestilling skulle bebreide henne for hennes vanskelige skjebnesituasjon. Det ville jo aldri ha falt meg inn, spesielt når jeg selv har opplevd vanskeligheter og sikkert vil komme til å oppleve vanskeligheter i fremtiden. For meg personlig dreier det seg om å finne et svar på hvorfor mitt liv er som det er og om det kan gjenspeile ”uferdige” sider ved min personlighet. Det dreier seg med andre ord om å prøve å bli kjent med seg selv på godt og ondt. En vanskelig skjebne inneholder mye lærdom og kan bidra med å få en ut av problematisk atferd.
Problemet med karmalæren er ikke karmaen i seg selv men at den i så stor grad blir misforstått. I India har karmalæren direkte ført til kastesystemet som i seg selv er et sofistikert verktøy, under dekke av å være religiøs doktrine, designet for å holde underklassen nede samt befeste overklassens maktposisjon. Man kommer heller ikke bort fra at Karmalæren hos noen enkeltindivider har en tendens til å nøre opp under en slags ”det- er- til- pass- for- deg- mentalitet” som representerer det motsatte av den nestekjærlighetens mentalitet verdensreligionene søker å oppmuntre. Det overrasker ikke meg i denne forbindelse at karmalæren også kan misbrukes til å fremme antisemittiske holdninger.
Jesus kan også fortelle oss at vi høster som vi sår. Om han spesifikt sikter til karma er fortsatt oppe til debatt og det vil man nok ikke i den nærmeste framtid komme til en enighet om.
Det er interessant i denne forbindelse å se på hva Martinus skriver i Martinus Instituts tidskrift Kosmos fra 1933:

”Med Hensyn til Jødernes Forfølgelse, da er denne meget mindre et Resultat af dette Folks Korsfæstelse af Verdensgenløseren Jesus af Nazaret end et Resultat af dets standhaftige Vedholdenhed ved deres endnu ikke udlevede Religion eller dets for Vestens Folk forældede Traditioner.

Havde Flertallet indenfor det jødiske Folk været modtagelige for Kristendommen, saaledes som den udgik fra Verdensgenløserens Person, og helt havde kunnet akceptere denne i sin Renkultur, kan det ikke nægtes, at Jøderne vilde være blevet overordentlig mange Lidelser kvit og i Dag have været det førende Folk i Verden paa Livets højeste religiøse Omraade. De særlige Omstændigheder, der bevirkede, at – ikke Jøderne, men "Hedningerne" blev Kristendommens Modtagere, kan jeg ikke komme ind paa her, men blot nævne, at Jødernes Lidelses- eller Trængselstid skyldes et særligt uligevægtigt Forhold mellem deres Intelligens og Følelse, og at dette Forhold netop bliver afhjulpet gennem Lidelserne. Jødernes Lidelseshistorie vil saaledes være forbi, alt eftersom den faar affødt den naturlige Balance mellem Intelligens og Følelse i det nævnte Folks Bevidsthedspsyke.

Men lad mig med det samme udtrykke, at det ikke er Udtryk for nogen større Kristendom at forfølge Jøderne. Det udviklede Menneske indenfor Kristendommen kan kun ligesom Kristus selv se bort fra Korsfæstelsen og i Taknemlighed erindre sig dette Folks Historie, der blev det udløsende Moment for den kosmiske Straale, gennem hvilken alle Jordens Slægter nu skal velsignes.”

Uttalelsen om at Jødene ville blitt kvitt mange av sine lidelser om de hadde vært modtakelige for kristendommen er nok noe mange ville hevet sine øyenbryn over. Men man må huske her at Martinus forståelse av kristendommen avviker på mange områder fra ordinær forståelse av kristendommen og det er en diskusjon for seg. Det som er interessant her er at  Martinus med dette langt på vei bekrefter antroposofenes forestilling om at jødenes situasjon utgjør utløsningen av en slags ”kollektiv karma”, men han understreker også at han tar avstand fra jødeforfølgelsene.
I livets Bog 4, stk. 1303 skriver Martinus om jødene:

” "Jøderne" var som bekendt "Guds udvalgte folk", dog ikke således at forstå, at Guddommen har særlige "kæledægger" eller "favoritter" blandt nationer og enkelte individer. Overfor Guddommen er jo alle lige. Men Guddommen må vejlede, undervise, udvikle og føre de levende væsener fremad i kredsløbet, såvel opad imod lyset, som nedad imod mørket. Og denne førelse kan selv en guddom ikke foretage i kraft af - ingenting, men udelukkende kun i kraft af "levende væsener". Som vi her i "Livets Bog" har set, er alle levende væsener jo Guddommens redskaber. Og det "jødiske folk" er kun "Guds udvalgte" på den måde, at det er blevet det folk, i hvilket "alle jordens slægter skulle velsignes". Dette vil igen sige, at det er et folk, der er foran i spiralen eller udviklingens kredsløb. Derved er det blevet et folk, hvis skæbne de efterfølgende nationer eller folk kan se tilbage på. Dets skæbne er således lagt blot for hele den øvrige verden. Da dette folk altså er foran denne øvrige verden, vil denne igennem nævnte folks historie være i stand til at følge hele dets skæbnedannelse eller udvikling. Den øvrige verdens folk kan på dette folks skæbne se, hvorledes det går, når man i alt for høj en grad misforstår sin identitet som "Guds udvalgte folk" og tror, at denne "udvælgelse" består i, at man er kaldet til at være et "herrefolk", hvilket altså i virkeligheden vil sige, at man er kaldet til at "byde og befale" over alle andre folk i verden, og at disse således kun skal være ens "lydige tjenere". Det vil med andre ord igen sige, at man ligger under for den forfærdelige overtro, at verdenssamfundet eller en hel klodes menneskehed skal være et undertrykt slavefolk med undtagelse af den enkelte lille nation, der udelukkende, altså i kraft af "Guddommens yndest", skal være disse slavefolks besiddere eller suveræne herrer og undertrykkere. Hele den væsentlige del af en hel klodes menneskehed skulle således kun være legetøj og objekter for denne "herrenations" forgodtbefindende, dens ufuldkommenhed, dens perversiteter, umoralske lyster og begær. Tror man en sådan tilstand kan være den "velsignelse", Guddommen har tiltænkt "alle jordens slægter" igennem "Abrahams sæd"? ”

Videre skriver han:

”Det er altså blevet undertrykt og nedværdiget af netop de folk, som det mente, det i kraft af dets tro på selv at være "Guds udvalgte folk", stod højt hævet over og havde ret til at byde og befale over, hvilket her i dette tilfælde nærmest vil sige: forretningsmæssigt at udplyndre. På alle måder har livet vist dette folk, at det ikke på nogen som helst måde var et "herrefolk", ikke var et folk, der af Guddommen var sat til at byde og befale over alle andre eller havde ret til at misbruge disse andre medvæsener på kloden som trælle, som objekter for dets åbenlyse eller camouflerede udplyndring og begær efter materielle værdier, jordisk gods og guld.”

Les mer om mer disse temaene:

Vårt Land anbefaler

1

1

1

Annonse
Annonse

Les dagens papirutgave

e-avisen

Mer fra: Verdidebatt