Verdidebatt

Guds kalender

Den siste dag

Dette er en kommentar. Den gir uttrykk for skribentens analyser og meninger.

Tida si avrivningsblokk kjem snart til den datolappen der det står: DEN SISTE DAG. Kor lang den blir er uvisst, men det er mykje som skal skje. Det er utskiljing og vegdeling til frelse og fortaping, dom og død og det siste oppgjeret med synd og vondskap.

Men så kjem den myndige engelen (Op 10,6) som flerrar av den siste lappen og ropar ut: «TIDA ER ENDT!»

Bakom opnar det seg ei dør inn til det tilveret som kallast ÆVA. Gjennom den togar alle dei frelste inn til den sæla som Gud har stelt i stand, og som først nå blir openberra i all sin herlegdom.

Så langt er me vel alle sameinte, men tradisjonen og kyrkjelæra legg til eit hendingsforløp for dei usæle ut frå bibelorda me finn i Op 14,11 om «Røyken frå pinsla deira stig opp i all æve, og dei har ikkje ro natt eller dag …», - og andre ord: «der ormen aldri døyr», og «elden som aldri sloknar», - «til evig pine».

Dette ser eintydig ut, men korleis skal ein sameina desse utsegnene med det som står i Op 18,10 og 16 – at «Babylon vert øydelagd på EIN TIME»?   Eller 18,8: «På EIN dag skal ho bli OPPBREND med eld».   (kva er att av det som er oppbrent?)

Vidare: Dagtalet må nødvendigvis vera slutt etter den SISTE DAG, - og: «det skal ikkje vera natt eller dag meir», - for «TIDA ER ENDT!» - (Op, 10,6)

Må me ikkje sjå og erkjenna at alle desse motstridande sitata er FORKYNNANDE BILETSPRÅK som ikkje kan myntast ut i konkrete handlingar og fysiske tilstandar?

Op 20,14: «Så vart døden og dødsriket kasta i eldsjøen – og eldsjøen er den andre døden».

(kven «overlever» den?)    Er ikkje den andre Død nettopp realisasjonen av den ENDELEGE, ugjenkallelege, definitive utsletting ? «…ei evig fortaping borte frå Herren åsyn og hans herlegdom og makt» - som Paulus uttrykkjer det?  (2. Tess 1,9)

Og kva med alle orda frå Job 20,7-8-9, Salme 37,20 – 92,8 som nettopp fortel om ein SLUTT, ei TIDLØYSE, eit OPPHØYR, ei TILINKJESGJERING?

Ordlyden i Op 14,11 kan ikkje åleine nulla ut alle desse motstridande orda som her er nemnde.

Det finst ei frelse som fører til eit EVIG LIV, og ei fortaping av dette umissande LIVET. Men berre dei som er ikledd udøyelegdom får OPP-LEVA dette.   (1. Kor 15, 50-55)

Dei fortapte blir ikkje ikledd udøyelegdom., men må lida den EVIGE (ugjenkallelege) død, – borte for TID og ÆVE.

Les mer om mer disse temaene:

Vårt Land anbefaler

1

1

1

Annonse
Annonse

Les dagens papirutgave

e-avisen

Mer fra: Verdidebatt