Jahn Otto Johansen

69

Farvel til multikultur

Ansvar og nestekjærlighet er ikke det samme som å lukke øynene for den enorme utfordring som en ukontrollert innvandring påfører Europa.

Publisert: 22. sep 2014

Den store valgfremgangen til de innvandringsfiendtlige og delvis ny-nazistiske Sverigedemokratene har avfødt alle slags kommentarer i norsk og internasjonal presse.

Noen av dem har vært relevante, andre meget spekulative. Men det viktige, som ikke alle har fått med seg, er at sentrum-høyrepartiene i Europa for lengst har tatt farvel med multikulturalismen. Et unntak er muligens de svenske Moderaterna.

I Tyskland, Østerrike, Belgia, Frankrike, Nederland, Danmark og Storbritannia har de partier om befinner seg i sentrum og litt ut til høyre, alle tatt avstand fra multikultur.

De har i større eller mindre grad advart mot følgene av innvandringen fra den tredje verden, først og fremst fra muslimske land. Nesten ingen tror lenger at disse innvandrergrupper vil og kan smelte sammen med den opprinnelige befolkning og «bli som oss».

Det er en utbredt oppfatning at man har sydd puter under hodene på disse innvandrere og ikke stilt klare nok krav til at de skulle lære seg det nye landets språk og skikker og komme i arbeide slik at de ikke belastet trygdebudsjettene.

Da den tyske sosialdemokrat og tidligere styremedlem i Deutsche Bundesbank, Thilo Sarrazin, i 2010 skrev boken «Deutschland schaft sich ab» - («Tyskland avskaffer seg selv») – påstod han at de tyrkiske innvandrere hadde lavere intelligens enn tyskerne. Det var ren rasisme og ble avvist av ikke bare sosialdemokratene, men også av Angela Merkel.

Men Merkel tok budskapet – nemlig at multikulturalismen hadde spilt falitt. Angela Markel sa i en tale i Potsdam at multikulturalismen hadde slått fullstendig feil. Hun krevde da og senere at immigrantene måtte yte mer. De burde lære seg tysk og ikke bli boende i gettoer der det bare gikk på tyrkisk og imamene predikte på sitt eget språk et hat-budskap mot de kristne. Hun ville de skulle ta seg skikkelig utdannelse og få seg en jobb, ikke leve på trygd.

I Belgia sa statsminister Yves Leterme i et radiointervju at han var helt enig med Merkel. Han tok farvel med multikulturalismen og slo fast at «integrasjonspolitikken ikke hadde ikke gitt de resultater man hadde ventet». Samme tendens så vi i Nederland der kristelig-demokraten Maxine Verhagen slo fast at multikulturalismen hadde slått fullstendig feil. Hollenderne følte seg ikke lenger hjemme i sitt eget land. Jeg har selv sett forandringene i Amsterdam da jeg arbeidet med en bok om denne kosmopolitiske byen der nesten alt var tillatt. Nå er det blitt mye strengere.                                                                                 I Frankrike spilte president Nicolas Sarkozy på de samme strenger da han sa at «vi vil ikke ha et land der de forskjellige samfunn lever isolert side om side. Kommer du til Frankrike må du smelte sammen med den opprinnelige befolkning. Hvis ikke kan du bare dra din vei.» Sosialdemokraten Francois Hollande mener nesten det samme. Under ham er det blitt forbudt å bære slør som dekker hele ansiktet. Mine franske venner ler av norske venstreradikale som kritiserer dette: «Dere vil snart oppdage hva multikulturalisme fører til».

Denne tendens så vi i Storbritannia allerede da Enoch Powell som helseminister ville ha sykepleiere fra Karibien, men så erklærte i sin beryktede «River of Blood»-tale i 1968 at immigrantene var årsaken til at den engelske idyll brøt sammen. Nå diskuteres utfordringen fra de store og ofte isolerte fremmede grupper i nesten alle britiske partier. Statsminister Cameron er en innbitt motstander av multikulturalismen, men det er også mange i Labour.

Betyr dette at Europa blir mer og mer rasistisk? Både ja og nei. Politikerne og ikke minst journalistene må innse at den innvandringspolitikk vi har ført, har vært til skade for alle, for innvandrerne så vel som for storsamfunnet. De aller fleste samfunnsøkonomer innser i dag at ingen velferdsstat i lengden vil klare den belastning som arbeidsledige innvandrere med mange barn og syke slektninger påfører den.

I Oslo møtte vi en blid og hyggelig somalier som vi alltid har hilst på.                                                       «Hvordan går det», spurte min kone. «Mai gåre veldig bra», svarte han med et stort smil, «jai setter barn på kjerringa hvert år, og vi får alt på trygd. Det er mitt arbe.»

Denne hyggelige somalier kunne aldri tenke seg å slutte seg til ekstremister og slett ikke drepe noen nordmann.

Går du en tilfeldig dag på legevakta kan du nesten være sikker på at den er stinn full av innvandrere. Det er rasisme ikke å gi disse mennesker den nødvendige legehjelp, men samtidig må vi innse at mange norske kan føle seg trengt opp i et hjørne.

Når noen blir syk i f.eks. en somalisk eller pakistansk familie, dukker gjerne hele familien opp. Det er uttrykk for meget sterke familiebånd, ikke primitiv tilbakeliggenhet. Vi norske nordmenn kunne ha litt å lære av dem, også en respekt for eldre, noe som nesten ikke finnes i Norge lenger.

Og det må understrekes at de fleste pakistanere arbeider og betaler skatt som andre norske borgere. Og jentene tar høy utdannelse og nekter å la seg tvangsgifte, hvilket kan føre til såkalte «æresdrap». Hvorfor er ikke norske feminister og venstreradikale mer lojale overfor disse flotte jenter?

Den britiske forskeren Liz Fekete, som er direktør for Institute for Race Relations, har gjort en studie i mange europeiske land og er kommet til at det snart sprekker. Det er dette høyre-sentrumspartiene etter hennes undersøkelse har skjønt, og den samme vurdering sprer seg nå blant sosialdemokrater og i Tyskland til med blant de grønne. Fekete er ingen rasist, men påpeker fakta.

Disse kjensgjerninger har mange norske venstreradikale nektet å innse. Men ser man på virkeligheten, oppdager man at svært mange venstreradikale har høy utdannelse og høy inntekt og slett ikke vil bo i bydeler der flertallet er innvandrere. De plasserer sine barn i andre skoler.

De er «salongradikale»; deres radikalitet koster dem intet. Det vi trenger er en sunn realisme og en menneskekjærlighet der vi hjelper dem som virkelig trenger det.

Alternativet til en naiv multikulturalisme er ikke UIDs formalisme og ofte hjerteløshet, som når små barn som er blitt helt norske, kastes ut av landet. Men ansvar og nestekjærlighet er ikke det samme som å lukke øynene for den enorme utfordring som en ukontrollert innvandring påfører Europa.

Kommentar #151

Kjell Aarsund

101 innlegg  5507 kommentarer

Kilder Nisi

Publisert nesten 7 år siden

Skulle Nisi ønske kilder om Bogomilene i Bosnia :

http://en.wikipedia.org/wiki/Bogomilism

Kommentar #152

Kjell Aarsund

101 innlegg  5507 kommentarer

Det ble så tyst

Publisert nesten 7 år siden
Georg Bye-Pedersen. Gå til den siterte teksten.
Dette visste jeg ikke. En kan bli skremt av mindre.

Vel slik er islam!

Det ble så underlig tyst fra herrene Nisi og Bye Pedersen. Men dere har muligens lært ikke å komme med påstander dere ikke kjenner sannhetsgehalten i ? For løgn om historiske begivenheter og tilstander blir ofte tatt som sannhet i et land som Norge, der det allemenne kunnskapsnivået ligger på et minimum. Men denne sporten med å fremsette historiske usannheter eller forsøk på å fordreie historien til egen fordel finnes beklagelig vis hos begge parter i denne debatten.

Kommentar #153

Knut Nygaard

488 innlegg  6965 kommentarer

Prøv her

Publisert nesten 7 år siden
Kjell Aarsund. Gå til den siterte teksten.
Skulle Nisi ønske kilder om Bogomilene i Bosnia :

Kommentar #154

Olav Nisi

145 innlegg  4829 kommentarer

Publisert nesten 7 år siden

Aarsund: Det ble så underlig tyst fra herrene Nisi og Bye Pedersen.

Du kan da ikke vente at jeg sitter oppe ved  12 tiden om natten for å kommentere ? Ellers skal jeg ikke på noen måte stille spørsmål ved dine kunnskaper om Balkan og områdene der.  Til og med  Grimberg har utelatt  Bogomilene synes jeg å huske. Så du stiller store krav til almennkunnskaper. Men det er fra Grimberg jeg har dette om muslimer og janitsjarer. Når det gjelder hatet til konvertitter, så har jeg det fra jugoslavene selv. De savner sikkert også riktige kunnskaper. Altså kroater/serbere av dem. Det hette  Jugoslavia den gangen, i 1987 - 92 og det hang bilder av  kroaten Tito på alle kontorer.  

Kommentar #155

Georg Bye-Pedersen

21 innlegg  4712 kommentarer

Publisert nesten 7 år siden
Kjell Aarsund. Gå til den siterte teksten.
Det ble så underlig tyst fra herrene Nisi og Bye Pedersen.

Hva er det du lurer på?

Kommentar #156

Søren Ferling

0 innlegg  4867 kommentarer

Publisert nesten 7 år siden
Asgeir Remø. Gå til den siterte teksten.
Ferling bruker uttrykket "kristendommens forestilling om mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop". Dette finner jeg noe underlig.

Skapelsesfortellingene er meget "kroppslige". Mennesket skapes sammen med den øvrige skapelsen bestående av vatn og grønne vekster; sol, måne og alle himmellegemene; fe, kryp og ville dyr av alle slag. Mennesket skapes av støv fra jorden. Dette er alt særdeles kroppslig og jordnært. Det åndelige består av at livet er gitt av Gud og at mennesket står ansvarlig overfor ham.

De kan jeg godt forstå og har trykket på bra-knappen, for at have fanget noget uforståeligt ;-)

Jeg tænker i de baner at mennesker, som er tilhængere af utopier, oftest gør sig forestillinger, som overskrider de materielle grænser - og at en sådan ophævelse af materiens begrænsninger er en forudsætning for utopiens tænkte realisering.

De er sådan set igang med at skabe Paradis på Jord og det er her det ikke-materielle kommer ind - visionen hos utopisterne ligner en form for paradisisk tilværelse, hvor legemets og hele materiens besværlige egenskaber ikke længere eksisterer.

I denne tilværelse er vi naturligvis i høj grad også materielle skabninger - men det er altså, hvad jeg mener utopister er nødt til mere eller mindre at ignorere, for at utopien skal synes mulig.

Jeg mener der er gode grunde til at kritisere det at tilsidesætte vigtige hensyn, for at søge at skabe et sådant Paradis på Jord - fordi det at tilsidesætte de hensyn har vist sig at medføre kollosale menneskelige lidelser - noget utopisterne nødigt snakker om, fordi det ville sætte deres utopi i et dårligt lys, så mange måske ikke vil være med til at fremme deres realisering.

Nogle har foreslået betegnelsen 'ideokrati' for fænomenet - at man er styret af 'en idé' i en grad, så det går ud over andet vigtigt.

Jeg mener at globalistiske én-verdens visioner, som dem, der er blevet vendt her, er af en sådan kritisabel karakter - man ignorerer i vidt omfang denne verdens egenskaber og lukker øjnene for konsekvenserne af at handle uden hensyn (bl.a. til at vi er materielle væsener med alt, hvad det indebærer).

Vi er Homo Sapiens

Vi er ikke Homo Angelicus

Kommentar #157

Søren Ferling

0 innlegg  4867 kommentarer

Publisert nesten 7 år siden
Solveig A. Wahl. Gå til den siterte teksten.
Det er konstant påkrevet i Tyskalnd å verne om demokratiet og være på alerten mot hat og rasisme. Vel, ikke bare i Tyskland.

Nej, det er det ikke - tværtimod.

'Kampen imod had og racisme' er i sig selv en hadefuld og racistisk ideologi.

Når nogle venstreorienterede ikke kan se det, er det fordi ideologien flugter med venstrefløjens antihvide racisme, der ingen fejl ser ved farvede og ser 'alle' fejl ved hvide og således ser en sådan racistisk ideologi som 'god' og 'retfærdig' - ja, ligefrem som 'antiracistisk'.

Kommentar #158

Asgeir Remø

12 innlegg  329 kommentarer

Holdbart, men ikke relevant argument...?

Publisert nesten 7 år siden
Søren Ferling. Gå til den siterte teksten.
Ferling bruker uttrykket "kristendommens forestilling om mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop". Dette finner jeg noe underlig.

Skapelsesfortellingene er meget "kroppslige". Mennesket skapes sammen med den øvrige skapelsen bestående av vatn og grønne vekster; sol, måne og alle himmellegemene; fe, kryp og ville dyr av alle slag. Mennesket skapes av støv fra jorden. Dette er alt særdeles kroppslig og jordnært. Det åndelige består av at livet er gitt av Gud og at mennesket står ansvarlig overfor ham.

De kan jeg godt forstå og har trykket på bra-knappen, for at have fanget noget uforståeligt ;-)

Jeg tænker i de baner at mennesker, som er tilhængere af utopier, oftest gør sig forestillinger, som overskrider de materielle grænser - og at en sådan ophævelse af materiens begrænsninger er en forudsætning for utopiens tænkte realisering.

De er sådan set igang med at skabe Paradis på Jord og det er her det ikke-materielle kommer ind - visionen hos utopisterne ligner en form for paradisisk tilværelse, hvor legemets og hele materiens besværlige egenskaber ikke længere eksisterer.

I denne tilværelse er vi naturligvis i høj grad også materielle skabninger - men det er altså, hvad jeg mener utopister er nødt til mere eller mindre at ignorere, for at utopien skal synes mulig.

Jeg mener der er gode grunde til at kritisere det at tilsidesætte vigtige hensyn, for at søge at skabe et sådant Paradis på Jord - fordi det at tilsidesætte de hensyn har vist sig at medføre kollosale menneskelige lidelser - noget utopisterne nødigt snakker om, fordi det ville sætte deres utopi i et dårligt lys, så mange måske ikke vil være med til at fremme deres realisering.

Nogle har foreslået betegnelsen 'ideokrati' for fænomenet - at man er styret af 'en idé' i en grad, så det går ud over andet vigtigt.

Jeg mener at globalistiske én-verdens visioner, som dem, der er blevet vendt her, er af en sådan kritisabel karakter - man ignorerer i vidt omfang denne verdens egenskaber og lukker øjnene for konsekvenserne af at handle uden hensyn (bl.a. til at vi er materielle væsener med alt, hvad det indebærer).

Vi er Homo Sapiens

Vi er ikke Homo Angelicus



Om jeg har forstått deg rett er jeg enig i det ovenstående. Idologier som vil redde menneskeheten, har ofte vist seg å mangle respekt for mennesker og menneskets verd.

Men jeg kan ikke se at du har relatert svaret konkret til kristendommen. Når du i kommentar #98 bruker formuleringen "kristendommens forestilling om mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop" forstår jeg deg slik at du hevder at kristen teologi slik du finner den i klassisk form og i bekjennelsene, gir grunnlag for en forestilling om "mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop".

Jeg kan følgelig ikke se at du har adressert det jeg konkret problematiserte i min kommentar #122 i din kommentar #158.

Det måtte være om du ser kristendommen som en utopi...? Det kan jeg ikke se stemmer med Kristus sitt budskap og gjerning. Jeg oppfatter Jesus Kristus som realistisk med tanke på samfunnsforholdene. At han er utfordrende overfor den enkelte person gjør han ikke til utopist verken i menneskesyn eller i samfunnssyn.

Når det gjelder å "skabe Paradis på jord" som du skriver, så er det ikke en god beskrivelse på det kristne håpet. Om det er Jesu gjenkomst du tenker på så kan den ikke fremkalles ved menneskelige tiltak. I følge Jesu egne ord ligger gjenkomsten i Faderens (Guds) hender, ikke i menneskehender. Inntil da skal vi være gode forvaltere, men det innbefatter ikke en utopi.

Etter klassisk kristen tro ble Jesus Kristus "pint under Pontius Pilatus, korsfestet, død og begravet, ... [og] stod opp fra de døde tredje dag" fordi Gud ikke er en utopist, men realist med tanke på hva som skal til for at vi mennesker skal få "syndenes forlatelse" og stå i kontakt med Gud.

Så utopien "Paradis på jord" forstår jeg ikke som en "kristendommens [utopisk] forestilling".

Kommentar #159

Søren Ferling

0 innlegg  4867 kommentarer

Publisert nesten 7 år siden
Asgeir Remø. Gå til den siterte teksten.
Om jeg har forstått deg rett er jeg enig i det ovenstående. Idologier som vil redde menneskeheten, har ofte vist seg å mangle respekt for mennesker og menneskets verd.

Ok, så er vi enige så langt.

Men jeg kan ikke se at du har relatert svaret konkret til kristendommen. Når du i kommentar #98 bruker formuleringen "kristendommens forestilling om mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop" forstår jeg deg slik at du hevder at kristen teologi slik du finner den i klassisk form og i bekjennelsene, gir grunnlag for en forestilling om "mennesket som et rent åndeligt væsen uden krop".

Jeg tænker på at utopiske ideologier virker til at tænke mennesket som fri for de begrænsninger, der følger af at være et materielt væsen i en materiel verden.

Jeg er enig i at dette ikke er kristendom, men jeg mener at ideologiske utopier, ihverfald i den kristne verden, uden at være opmærksomme på det, overtager kristendommens Endetidsforestillinger og dermed også Paradisforestillinger om 'lammet, der græsser fredeligt sammen med løven' - de materielle, herunder biologiske, begrænsninger er væk.

Jeg mener at det er denne ignorering af at vi lever på Jorden og ikke i Paradis, som gør at utopier bliver netop utopier og regelmæssigt skaber nær det modsatte af, hvad vil opnå.

Forbindelsen til kristendommen er altså i min tankegang at ideologier er vokset ud af kristendommen og at de på en måde søger at etablere et sekulært 'kristent' teokrati, fordi der er tale om kulturkristne mennesker - man vil ikke finde sig i denne verdens mange mangler i forhold til det ideelle, eller paradisiske, og søger derfor at oprette Paradis på Jord.

I dette forsøg på at skabe det ideelle, lader man sig friste til at tro kristendommens radikale og reelt uopfyldelige bud kan indføres som både personlig adfærd og statsræson - sådan som jeg ser f.eks. kommunismens angivelige formål (hvor man så meget belejligt vælger at se bort fra de mange 'forkerte' mennesker, som må fjernes for at få systemet til at fungere).

Det måtte være om du ser kristendommen som en utopi...? Det kan jeg ikke se stemmer med Kristus sitt budskap og gjerning. Jeg oppfatter Jesus Kristus som realistisk med tanke på samfunnsforholdene. At han er utfordrende overfor den enkelte person gjør han ikke til utopist verken i menneskesyn eller i samfunnssyn.

Bjergprædikenen mener jeg kun kan være et pejlemærke - en modforestilling til den menneskelige tilværelses kamp for tilværelsen, hvor varetagelse af egne interesser står i front.

Når det gjelder å "skabe Paradis på jord" som du skriver, så er det ikke en god beskrivelse på det kristne håpet. Om det er Jesu gjenkomst du tenker på så kan den ikke fremkalles ved menneskelige tiltak. I følge Jesu egne ord ligger gjenkomsten i Faderens (Guds) hender, ikke i menneskehender. Inntil da skal vi være gode forvaltere, men det innbefatter ikke en utopi.

Det er netop, hvad jeg mener, men altså ikke helt klarer at forklare. Ideologierne er i en vis teologisk forstand et kristent kætteri - man vil ikke finde sig i at vente, men vil have Paradis her og nu - selvom man formulerer sig sekulært, mener jeg at man har sine forestillinger fra sin kulturs religion.

Måske jeg skulle have været tydeligere med at jeg mener at der er tale om misforstået kristendom, når man er så vred over denne verdens egenskaber at man beslutter sig til at ignorere mange af dem, så man kan forstille sig at det er muligt at få det Paradis på Jord, som man som sekularist/ateist ikke venter at få del i i en næste verden.

Jeg skylder måske at sige at jeg i disse ting er påvirket af Eric Voegelins begreb: 'Immanentizing the escaton', som han bruger om dette at ideologier søger at realisere den kristne eskatologi i denne, den immanente verden, og af ikke ønsker at vente på en realisering i den trancendente verden, som de ofte heller ikke tror på.

Så utopien "Paradis på jord" forstår jeg ikke som en "kristendommens [utopisk] forestilling".

Nej, det er netop 'ukristeligt' - en fornægtelse af materiens, af 'kødets' egenskaber.

Håber det er forståeligt.

Mest leste siste måned

Lesetips

Les flere

Siste innlegg

Les flere