Øivind Nygård

Alder: 38
  RSS

Om Øivind

Følgere

Publisert over 4 år siden
Geir Wigdel – gå til den siterte teksten.
NTB dårligere opplyst enn de fleste kristne forsamlinger. Om du tar en rundspørring, eller hører på prekener om emnet, vil nok de fleste svar samsvare med NTBs utlegning.

Det kan du ha rett i at sodomittene først og fremst assosieres med synd på det seksuelle området, også i kristne forsamlinger, men det er et godt stykke fra det til å flåse om "liberalt syn på sex". NTB har også et særlig ansvar for ikke å fare med sprøyt. 

Gå til kommentaren

For å si det med Søren Kierkegaard...

Publisert over 4 år siden

De mest lesverdige samtidsanalysene finner jeg ofte i Kierkegaards dagbøker. Ta for eksempel denne opptegnelsen fra 1853 - som skrevet for denne debatten. Dermed slipper jeg å skrive selv, kan i stedet nøye meg med å markere innledningsordene i nøkkelavsnittene, og så bare lene meg tilbake:

Natur-Videnskabernes Indvendinger mod Χstd. og Videnskaben, (Theologien)

Χstd. lærer at der er Strid mellem Gud og Msk.

Og Natur-Videnskab er den meest indbildske af alle, og vel at mærke just indbildsk i Retning af at være oprørsk mod Gud, formodentlig trodsende paa sine Eksperimenter, hvilke Naturen lystre[r] og trodsende paa sine Beregninger og Forudsigelser o: s: v: saa den vel enten vil gjøre Gud reent overflødig og substituere Naturlovene, hvilke – efterat Naturvidenskaberne have gjort saa mageløse Fremskridt – allerunderdanigst maae adlyde Videnskaben, altsaa Msket, saa Msket egl. bliver Gud, eller de tvinge Gud saa piinligt generet ind i sine egne Love, at, om jeg saa tør sige, Fanden maatte være Gud.

Striden mellem Gud og »Mennesket« vil derfor vel culminere i, at »Msket« trækker sig bag ved Natur-Videnskaben. Og det er maaskee ogsaa Fremtidens Gang, at Χstd. nu vil til at ryste Sandsebedragene af sig, og saa vil der blive hele Skarer af Msk., hvis Religion vil blive Natur-Videnskaben.

Natur-Videnskaben viser nu, at en heel Forestillingskreds, som findes i den hellige Skrift, betræffende Natur-Phænomener videnskabeligt ikke er holdbar: ergo er den hellige Skrift ikke Guds Ord, ikke en Aabenbaring.

Her kommer saa den theologiske Videnskab i Vinden. Thi Natur-Videnskaberne have maaskee Ret i hvad de sige – og den theol. Videnskab den vil saa gjerne ogsaa være Videnskab, men saa er den ogsaa her beet. Dersom det Hele ikke var saa alvorligt, var det saare comisk at betænke den theologiske Videnskabs piinagtige Situation, hvilken er velfortjent thi det er Nemesis for at ville være Videnskab.

Thi forresten er Sagen ingenlunde vanskelig. Det Medium nemlig, det eneste, hvor igjennem[Gud] communicerer med »Msket«, det Eneste, hvorom han vil tale med Msket er: det Ethiske. Men til at tale ethisk om [det] Ethiske (og hvis man ikke taler ethisk om det, saa bliver det ikke det Ethiske; og paa den anden Side Gud maa dog vel antages ubetinget at være Mester i at tale ethisk om det Ethiske) hører at sætte alt Andet ubetinget ned til det uendelige Ligegyldige. Til Sagen, til Sagen, er Løsnet, til Sagen ɔ: til det Ethiske. Om de Msker til hvilke der skal tales, kalde et Æble en Pære – nu blæse være med det, det er der virkelig ikke Tid til at spilde Tid paa at oplyse, bien, Ethikeren kalder ogsaa et Æble en Pære; thi det der uendelig beskjeftiger ham, kan han lige godt faae sagt, det Ethiske. Men Den, der ikke var Ethiker, han kunde maaskee ikke tvinge sig, han maatte idetmindste en passant lade indflyde et Ord om denne Feiltagelse betræffende Æble og Pære, thi han var forfængelig af sin Viden ɔ: han var ikke Ethiker, formaaede ikke at tale ethisk om det Ethiske.

Saasnart end i fjerneste Maade i Talen om det Ethiske noget Andet end det Ethiske accentueres, saa tales der ikke ethisk om det Ethiske, saa risikerer man, at dette Andet drager Opmærksomheden paa sig og bort fra det Ethiske. Om derfor de Msker, til hvilke der skal tales om det Ethiske, antage, at Jorden staaer stille og Solen gaaer – naar der skal tales ethisk, da er dette uendeligt det Ligegyldige – saa uendeligt vigtigt er det Ethiske, i denne Henseende maa der ikke i fjerneste Maade forstyrres, nei, blot det Ethiske  skal accentueres – og i Henseende til det Ethiske har dog vel Natur-Videnskaberne ingen Opdagelser gjort.

Eller tænk en Aabenbaring nu i vor Tid! Natur-Videnskaberne tør dog vel ikke mene, at nu er Alt opdaget, at ikke om 1000 Aar man vil have opdaget, at vi i mange Henseender levede og talede i Sandsebedrag. Tænk nu Aabenbaringen. Den vil – thi som sagt det er Communicationsmediet for det Guddommelige – væsentligen forholde sig til det Ethiske. Og for ret at tale ethisk om det Ethiske, for ikke i fjerneste Maade at forstyrre, ved at bortlede Opmærksomheden fra det Ethiske vil den angaaende Natur-Phænomenerne tale ganske som vi tale; thi paa Sligt er der ikke Tid at spilde,og Læreren (Gud) er ikke som en forfængelig msklig Lærer der vil vise, hvad han veed, derimod er Læreren (Gud) Alvoren selv, der derfor vil gjøre Alt for at Discipelen ikke skal adspredes, og derfor vil han ikke i fjerneste Maade henlede Opmærksomheden paa Andet end det Ethiske, og i alt Andet tale ganske som de Msker tale, til hvilke han taler. Ellers kunde ogsaa med samme Ret som Natur-Videnskaben: Sprog-Videnskaben, Vetrinair-Videnskaben, o: s: v: o: s: v: fordre af en Aabenbaring, at den tillige befattede sig med hvad der kan interessere alle disse Videnskaber.

Men der er en dyb Underfundighed i dette med Natur-Videnskabernes Indvendinger. Hvad der nemlig, selv naar man efter den størst mulige Maalestok indrømmer Natur-Videnskaberne at have Ret mod Aabenbaringen, bliver aldeles uforandret er den christelige Ethik, dens Fordringer til det at afdøe o: s: v:  o: s: v: – i denne Henseende har Natur-Videnskaben dog vel ingen berigtigende Opdagelser gjort. Men det er dette man ikke vil, man vil hedensk nyde Livet, til den Ende have Χstd. bort – men halv bange som man dog endnu er for Χstd. vil man hykkelsk gjøre det – af videnskabelige Grunde.

Det Moersomme er og bliver den videnskabelige Theologie. Den er ret egentligen i Vinden og vil mere og mere komme i Vinden ved Hjælp af Natur-Videnskaberne. Thi den videnskabelige Theol. er uden Tro, uden Frimodighed for Gud, uden god Samvittighed ligeoverfor den Hellige Skrift. Den kan derfor ikke gudeligt skaffe sig Luft, som Luther strax vilde gjøre det ved Hjælp fE af følgende Decret: vor Herre skider Natur-Videnskaberne et Stykke; naar det behager Gud at lade sig føde, at lide for at tale til Mskene om det ene Fornødne, saa er der end ikke en passant Tid og Leilighed og Stemning til at meddele Vink om Natur-Videnskaben, eller til at forraade, at han allerede veed Beskeed om Bogtrykkerkunsten og Dampmaskinen. Ja det er saa langtfra, at Gud desangaaende vil meddele Mskene Noget ved Hjælp af en Aabenbaring, at han tværtimod just for at friste Mskene blander eet og andet Galimathias ind imellem, hvad der er beregnet paa at være alle samtlige Natur-Forskere og hele det høistærede naturvidenskabelige Publikum og alle Selskaber for Naturlærens Udbredelse, alle Samtlige, Een for Alle og Alle for Een til Forargelse.«

Conflicten med Natur-Videnskabernes Indsigelser, og Kampen i denne Henseende vil forøvrigt have en Analogie til den med Systemet. I sig selv har Indsigelserne ikke stort at betyde, men en mægtig Opinion en verdslig Dannelse vil gjøre Theologerne generede, saa de ikke tør Andet end at give sig Skin af ogsaa at være lidt Naturvidenskabelige o: s: v:, de ville være bange for i denne Henseende at være Sorte-Peer, aldeles som i sin Tid i Forhold til Systemet. Det der vil behøves er Comik og personligt Mod, Comik til at vise, hvor latterlig Indsigelsen er, da den, hvor meget Natur-Videnskaben end naturvidenskabeligt har Ret, forfeiler Pointen i»Religionen«, og personligt Mod til at turde frygte Gud mere end Msker.

Gå til kommentaren

Publisert rundt 7 år siden

Nå har jeg endelig fått svaret fra lærebokforfatterne kommet. I mailen til forlaget skrev jeg:

"I boka for vg2 side 121 står det følgende om Erasmus fra Rotterdam: "Han tillet seg å kritisere kyrkja, mellom anna i skriftet Dårskapens lovtale fra 1511, som nesten sende han på kjettarbålet. Han redda seg ved å love å skrive ei "tilbakekalling" av kritikken, men det gjorde han visstnok aldri." 

Jeg har ikke klart å finne støtte for påstanden om at Erasmus ble nesten sendt på kjetterbålet i noen historiske kilder. Ingen andre jeg har spurt, har heller klart det. Så det jeg lurer på er hvilket kildebelegg forfatterne har for denne påstanden. Er dette historisk korrekt?"

Nå har jeg fått følgende svar (sitat):

Hei Øyvind,
Beklager at svaret har tatt noe tid. Her kommer svar fra forfattergruppen bak Tema på spørsmålet ditt om Erasmus fra Rotterdam. Håper det er til hjelp.

Med vennlig hilsen
Astrid Kleiveland
redaktør norsk Fagbokforlaget

"I verdens litteraturhistorie bind 3 (red Hans Hertel) står det på s 149 i forbindelse med at Thomas More ble henrettet, at reformasjon og motreformasjon gjorde at lutheranerne fordømte Erasmus som Romas feige medløper og at katolikkene satte verkene hans på indeks over farlige og kjetterske skrifter. På s 65 i samme bok står det et bilde av Erasmus som har vært i hendene på inkvisisjonen, der han er framstilt som dødingehode med utslåtte tenner og utstukne øyne og med påskriften Knus den motbydelige. I forordet til Dårskapens lovtale (Thorleif Dahls kulturbibliotek) står det også at han flyttet til Basel i 1521 da høye geistlige i Louvain gjerne så ham anklaget for kjetteri."

Sitat slutt. Jeg klarer ikke helt å se at påstanden om "nesten-kjetterbål" med dette er godtgjort. Hva med dere andre? 

Gå til kommentaren

Publisert rundt 7 år siden

Tusen takk for tilbakemelding.

Selv takk! Moro å få så mye god respons!

Gå til kommentaren

Publisert rundt 7 år siden

En av mine elever tok kontakt med en av lærebokens forfattere, og fikk da følgende svar på mail:

"Her er et lite utdrag av innledningen til den norske utgaven av Dårskapens lovtale. Jeg kan ikke si med sikkerhet at dette er kilden til avsnittet, eller at det er eneste kilde, men det bekrefter i alle fall deler av det som står der."

I utdraget som forfatteren viser til, er det kun følgende setning som har relevans for saken: "Da høye geistlige i Louvain gjerne så ham anklaget for kjetteri på grunn av hans kritikk av den autoriserte bibel Vulgata og for hans skarpe angrep på kirkelige forhold, flyttet han i tide til Basel".

Etter min vurdering er det en betydelig forskjell på at noen geistelige ønsket Erasmus anklaget for kjetteri og at han nesten ble sendt på kjetterbålet. Det siste er langt mer oppsiktsvekkende enn det første. Dernest står det her ingen steder at det var skriftet Dårskapens lovtale som gav ham problemer. Men akkurat på dette punkt er det mulig jeg har misforstått forfatterne. Som jeg har sitert før, skrev de:

"Han tillet seg å kritisere kyrkja, mellom anna i skriftet Dårskapens lovtale fra 1511, som nesten sende han på kjettarbålet."

Her har jeg forstått "som" som pekende tilbake på Dårskapens lovtale. Men det er jo også mulig at "som" her skal peke tilbake på "kritisere kyrkja", altså at det er kritikken av kirken generelt som forfatterne hevder sendte ham nesten på kjetterbålet.

Men uansett, hvis det er slik at "nesten sende ham på kjetterbålet" er basert på at noen geistlige "gjerne så ham anklaget for kjetteri", er jeg ikke imponert over etterretteligheten og presisjonsnivået.

Gå til kommentaren

Mest leste siste måned

Glansbilder av Sjømannskirken?
av
Arnfinn Eng
26 dager siden / 1894 visninger
Servietter og skam
av
Merete Thomassen
18 dager siden / 1628 visninger
Idiotforklarer kristen høyreside
av
Espen Ottosen
25 dager siden / 1590 visninger
Tenåringstrass i regjeringen
av
Usman Rana
26 dager siden / 1586 visninger
Ord som truer vår religionsfrihet
av
Trond Bakkevig
17 dager siden / 1441 visninger
En samfunnsskapende kraft
av
Berit Hustad Nilsen
19 dager siden / 1361 visninger
Hva skjer Hanvold?
av
Bendik Storøy Hermansen
15 dager siden / 1352 visninger
Stolthet er undervurdert
av
Magne Nylenna
30 dager siden / 1180 visninger

Lesetips

Les flere

Siste innlegg

Les flere