Verdidebatt

Gudsbildet og frelsa

Bakom den subjektive forsoningslæra lurer den billege nåden.

Dette er en kommentar. Den gir uttrykk for skribentens analyser og meninger.

I Vårt Land har det vore fleire innlegg og debattar om dei ulike lærene om forsoninga som er komne til under kyrkjesoga. Men i staden for å spele dei ut mot kvarandre bør vi vel heller sjå korleis dei kastar ulike lys over denne livsviktige, bibelske sanninga, og så prøve å halde det mest mogeleg i hop. Særleg treng den såkalla subjektive forsoningslæra denne hjelpa, for bakom den lurer nok den billege nåden.

Å sjå ting i hop er Joh 3,16 eit godt døme på: «For så/ slik elska Gud verda at han gav Son sin …» Og gav han i døden, som teksten rett framfor gjer tydeleg. Vil vi sjå Guds kjærleik til oss menneske, så lat oss framfor alt vende blikket mot Jesus på krossen. Men samstundes blir vi her minna om alvoret med synda. Krossen viser tydeleg både kjærleiken og dommen: Guds kjærleik til oss og hans vreide over syndene våre.

Når det i Vårt Land vert påstått at det skulle vere uttrykk for vondskap om Gud  ofrar Son sin for vår skuld, så må ein lure på kva ein har fått med seg av krossmysteriet. Etter eit år med reformasjonsjubileum skulle vi vonleg også ha fått repetert «die Köste», kva det kosta Gud å frelse oss frå fortaping. Jesu offer er Guds ufattelege kjærleikserklæring til oss menneske. At Gud valde å ordne frelsa slik, lyt vi berre audmjukt bøye oss for.

For ei kristen kyrkje er det iallfall livsviktig å arbeide for å leve i og formidle ein rikast mogeleg fylde av den bibelske forkynninga om frelsa og dermed også eit rikast mogeleg bilde av Gud. Det må også vere målet for den som skal opp på ein preikestol.

Den bortforklaringa av Skrift og vedkjenning som det er litt for mykje av i Dnk i dag, er alarmerande. Derfor treng vi leve i oppropet frå reformasjonen: «Tut Busse!» (Vend om).

Les mer om mer disse temaene:

Vårt Land anbefaler

1

1

1

Annonse
Annonse

Les dagens papirutgave

e-avisen

Mer fra: Verdidebatt